8 Cat 2 White Vi mødes
Af: Redaktionen - 10-01-2023

Fra historiens vingesus til kunstig intelligens

Lad jer inspirere af fortiden og vær sammen om at se ind i fremtiden. Sæt de bedste rammer for dine møder og konferencer i Danmarks måske alsidige møde- og konferenceby. Uanset hvilken mødetype du er gælder det om at vælge de rammer der bedst omfavner din virksomhed, dit mødesetting og din målsætning.

Nyt år. Nye møder. Sidder du og er i gang med planlægningen for dine kommende møder, men mangler inspiration til den rette lokation? Så læs med her, hvor du kan hente inspiration til to unikke og meget forskellige mødesteder, i Vejle.


Få dit vikingeboost her

Vikingernes store historie visker dig i ørerne, når du i de flotteste rammer hos Kongernes Jelling får en enestående oplevelse. Stedet er på top 1000 af UNESCOs verdensgrysstedet i hele verden og en del af Ranes Nationalmusem. Og du kommer tæt på. Lige uden for døren, mellem to kæmpe høje, finder du de to famøse runesten, som er en stærk twitter-besked fra fortiden, som bevidner om, at det var her Danmark rykkede.

Omgivet af vikingehøjene kan I finde inspiration fra fortiden og se ind i fremtiden. Til at mærke mod, tillid og sammenhold. Hvis valget skulle falde på det historiske Kongernes Jelling til jeres næste møde eller konference vil I opleve et mødested med plads til visioner, dialoger, inspirerende oplæg og præsentationer.

  • Skab sammenhold og mod med Modighedsdysten.
  • Følg fodsporene fra en modig viking i en af deres lærerige oplevelseszoner.
  • Smag på historien med en fælles mjødsmagning.

 

Fra Harald til Bluetooth

Fra det forhistoriske møde med Harald Blåtand og vikinger, bevæger vi os i en teknologisk retning. Dandy Business Park er en innovationslegeplads for digitalisering og kunstig intelligens. En anderledes lokation som bryder med de konventionelle rammer og taler til kreativiteten.

Med en DNA om, Human first, Genius Hub og Live Labs, kan du fra første øjeblik du træder ind opleve et digitalt vækstmiljø, hvor der bygges bro mellem mennesker og kunstig intelligens. Med innovation som fællesnævner kan du opleve:

  • At blive mødt af de 3 robotter; Ada, Pepper og Eddie.
  • At præsentere på Danmarks største, indendørs LED-skærm.
  • At zoome ind i en anden virkelighed med VR-briller.

 

Uanset om du foretrækker pustet fra forhistoriske vikingers eller digitale robotter, så handler det om at vælge den mødesetting, der kan rumme dine ønsker og behov.

Mangler du mere inspiration? Så læs mere om, hvad vores 12 partnere kan tilbyde her.