Vi har længtes efter at komme i gang
Kokkene står parat i køkkenet til at sende dig på en eksklusiv tur i gastronomiens univers, mødelokalerne og det tilhørende it-udstyr er toptunet, håndspritten er sat på bordene, og vores dygtige medarbejdere står på spring for at guide, lære og lytte. I flere måneder har vi ventet med længsel. Om lidt summer MeetingVejle igen af liv, og alle aktører klar til at være din vært.
Længsel. Det ord har fyldt i vores hverdag det seneste år. Hos MeetingVejle har vi længtes efter at se dig videbegærlig træde ind i receptionen og høre den muntre summen fra dig og dine kollegaer, når I mødes. Længtes efter at være værter for de professionelle møder, der både lader de faglige og de sociale batterier op.
Selvom vi det seneste år har været udfordret på MeetingVejles kerne; at samle mennesker om det gode møde, så har vores lokaler ikke stået helt øde hen. Flere af MeetingVejle-partnerne har været kreative og har tænkt ud af boksen. Det har ført til online events og hybridmøder, der kombinerer teknik og digitale redskaber med face-to-face, så alle kan se og høre hinanden. Et format, vi kommer til at se mere af i fremtiden.
Alligevel kan de digitale løsninger ikke erstatte det fysiske møde. Når du puffer til din sidemand med albuen, fordi oplægsholderen sneg en joke ind mellem de faglige indspark. Eller I sammen bruger pausen til at gå en tur ud i den storslåede natur, hvor fuglefløjt og frisk luft giver energi til næste indslag.
Oplevelser uden for døren
MeetingVejles 10 mødesteder samler nemlig ikke kun mennesker om det gode møde. Vi samles om de mindeværdige oplevelser i Vejle. Vi har bølgeskvulp i baghaven, og grønne bakker så langt øjet rækker. Mulighed for at gå uden for mødestedet og havne direkte i den charmerende gågade med bindingsværkshuse og små gårdmiljøer, hvor brilledamen serverer baristakaffe, og du får lokal insighter-viden over disken hos ostedamen. Vi har gastronomi af højeste klasse, og giver dig en bid af Vejle, du sent glemmer. Eller du kan få en kulturel indsprøjtning og tage på eventyr med sagnomspundne vikinger i Jelling, eller besøge byen industrihistorie i Spinderihallerne.
Alt sammen oplevelser, der knytter mennesker sammen, og giver dig noget med hjem at tænke tilbage på. Oplevelser der kun kan blive til i fællesskab.
For selvom hver af vores mødesteder har lokaler, overnatning og mad, som lever op til forventningerne, så er det sammen, vi giver det ekstra. Den oplevelse, du ikke troede, du ønskede, men som du aldrig vil glemme. Det er det, der gør Vejle til mere end Danmarks 3. største konferenceby.
Når vi mødes igen, skal vi igen løfte i flok og vise, hvad Vejle har at byde på. Og om lidt bliver når til nu. Vi er klar til at byde dig velkommen indenfor. Er du?
Tag på madtur, oplev kultur, få en sikker struktur, mærk natur, gå på bytur og få optur med MeetingVejle.