Vejle går sammen om årets største event
Der er mange årsager til, at Vejle er Danmarks 3. største kongres- konferenceby. Vi er eksperter i møder og konferencer i alle størrelser, men vi er også dygtige til en hel særlig disciplin: at løfte i flok. Den evne beviser vi, når Vejle lørdag den 1. februar er værter for årets største event: Danmarks Indsamling 2020.
MeetingVejles partner Vejle Musikteater byder indenfor til et brag af en aften med fem timers underholdning, musik og indslag i kulturverdenens kulisser. Musikteateret har de helt rette lokaler, udstyr og fagligt dygtige medarbejdere til at holde et megaevent af denne størrelse.
Men Vejle Musikteater kunne ikke gøre det alene. Hele byen har bidraget til projektet. I videoen fortæller en række af byens aktører, hvorfor netop de støtter op om projektet.