Februar Cat 2 White Vi mødes
Af: Redaktionen - 01-03-2024

Guide til at planlægge efterårets møder i historiske rammer

Står du og skal i gang med at planlægge efterårets møder, men mangler at få fastlagt den rette lokation? Så har vi to stærke bud her. Afhold dit næste møde eller konference hos Kongernes Jelling eller Hotel Vejlefjord, og kom tæt på historien i moderne faciliteter. Læs mere om, hvad vores to partnere tilbyder herunder.

Kongernes Jelling - Møder med historisk sus

Kongernes Jelling emmer af Danmarkshistorie. Det er her Danmark blev til. Her kan I dykke ned i vikingetidens mysterier og opleve de berømte Jellingsten, der symboliserer Danmarks fødsel som nation. Mødelokalerne her er moderne og veludstyrede, men det er den historiske atmosfære, der adskiller Kongernes Jelling fra traditionelle mødeoplevelser. Omgivet af palisaderne og vikingehøje kan I lade jer inspirere af fortiden til at se ind i fremtiden. Her er der plads til visioner, dialoger og inspirerende præsentationer. Diskutér fremtidige strategier eller planer, omgivet af tusind års historie.

Hotel Vejlefjord - Moderne luksus i naturskønne omgivelser

Med direkte udsigt til skov og fjord ligger det tidligere sanatorium, Hotel Vejlefjord. I mere end 100 år har denne perle eksisteret. Først som sanatorium – og nu som spa- og konferencested. Tidligere blev den omkredsende park og skov anvendt som helbredende aktiviteter for patienterne. I dag benyttes de til at skabe energigivende omgivelser i forbindelse med møder og konferencer.

Hotel Vejlefjord tilbyder en række mødelokaler og konferencefaciliteter, der kan tilpasses ethvert behov. Uanset om det er et lille intimt møde eller en større konference, så har de en bred vifte af lokaler til at understøtte jeres næste mødeoplevelse.

Historiske oplevelser I ikke må gå glip af

Du har nu fastlagt, at Vejle danner rammerne for jeres næste mødeoplevelse. Nu er næste skridt at få planlagt jeres møde eller konference. Nu hvor I er samlet anbefaler vi som altid at arrangere en fælles aktivitet, der kan give et break til de mange mødetimer. Her er fire forslag du kan opleve hos Kongernes Jelling og Hotel Vejlefjord.

Kongernes Jelling

  1. Besøg oplevelsescenteret og bevæg dig igennem mere end 1.000 års historie i en digital, sanseoplevelse.
  2. Smag på vikingetidens gyldne dråber med en mjødsmagning.

Hotel Vejlefjord

  1. Gå i overlæge Saugmans fodspor ved at holde mødepausen i den friske luft, og få en pauseforplejning med på turen.
  2. Reflekter og fordøj den nye viden i de Termiske Bade og Thalasso Spa med fuldt fokus på velvære.

 

Ved at vælge Vejle, Danmarks 2. største møde- og konferenceby, har I et bredt udvalg af muligheder. Vores 12 partnere omfavner nemlig alt fra kulturelle og historiske omgivelser, til high-tech. Læs mere om jeres muligheder for at skabe uforglemmelige mødeoplevelser her.