3 Cat 3 White Gode råd
Af: Redaktionen - 01-10-2022

3 tips til at planlægge det perfekte møde

Er du i gang med at planlægge efterårets møder og mangler overblik over, hvad der er vigtigt at huske på, for at kunne skabe det perfekte møde? Her giver vi vores tre praktiske tips, der kan gøre planlægningen en del nemmere.


Tip 1: Gør det nemt for din medarbejder

Der er ofte mange logistiske ender, der skal sættes sammen når man arrangerer møder. Deltagerne er muligvis spredt ud over hele landet og i andre tilfælde, landegrænser. Mød i stedet for hinanden på midten. Vejle er den bedste mellemvej som et trafikalt knudepunkt. Uanset om du kommer i bil, tog, bus eller fly.

Lad bekymringerne ligge derhjemme og brug tiden smartere. I Vejle er der mange gode parkeringsforhold flere stedet i byen og ved de fleste hoteller. Både Vejle Fjord Hotel og Vingsted aktivt hotel & konferencecenter tilbyder gratis parkering, så der er ingen grund til at frygte de trælse parkeringsbøder. Og drop bekymringerne om at finde et sted at lade din elbil op. Hos Munkebjerg Hotel har de nemlig fem ladestandere klar, som kan benyttes døgnet rundt.

 

Tip 2: Sikrer dig, at dine medarbejdere er underholdt

En hel dag med fuld fokus stiller store krav til dine medarbejderes koncentrationsevne. Sørg derfor at have forberedt forskellige aktiviteter eller icebreakers som del i at omstille mødedeltagernes hjerne fra rutinerne og underholde dem.

Udnyt de grønne omgivelser

En simpel, men god icebreaker findes lige på den anden side af døren. Drop den tunge luft i lokalet og giv dine medarbejdere lov til at indsnuse den friske luft. En gåtur i det fri kan nemlig være en rigtig god måde at øge kreativiteten og forbedre kommunikationen mellem mødedeltagerne.

Hos Vingsted aktivt hotel & konferencecenter er du tæt på skov og vand, og her bliver der ofte planlagt møder, hvor naturen er inviteret med som gæst. I samarbejde med Gå Mig Glad har de udviklet ”Konferencegåturen”, som bidrager til bedre koncentration, så deltagerne er klar til at lytte når de kommer indenfor igen.  

En afslutning man sent glemmer

Afslut mødet med en oplevelse lige til mindebogen. Tænk ud af boksen og giv dine mødedeltagere en kulturel indsprøjtning. Rejs tilbage i tiden og mærk vikingetidens pust hos Kongers Jelling. Få gratis adgang til de forskellige oplevelseszoner eller prøv vores kombination af rundvisning og smagning, kaldet Mjød og Viking.

Eller sæt scenen hos Vejle Musikteater og afslut mødet med en underholdende musical, latterpræget comedy eller et dramapræget teaterstykke.

 

Tip 3: Tænk bæredygtighed ind i dine møder

Flere og flere virksomheder stiller krav til mødestederne om at tage ansvar for miljø, klima og omgivelser. Flere af mødestederne i MeetingVejle er allerede Green Key certificeret og har implementeret grønne tiltag, så du kan afholde dit møde med god samvittighed.

Hos Vejle Center Hotel står både ansvarlighed og hygge på menuen. I køkkenet bruges der lokale råvarer og så er der stort fokus på at mindske madspild ved buffeten. Alt sammen i omgivelser der inviterer til hjemlig hygge.

Vi har mange flere tips til dig, der skal i gang med at planlægge det perfekte møde. Download vores guide udarbejdet af vores eventplanner, Sofie, og bliv godt klædt på til at skabe rammerne for et succesfuldt møde.